Nordisk Mester på 101 km.

Nordisk Mester i 101 km.

Foto: Privat

Emilie Hannecke Jensen fik bronze ved Nordisk mesterskab 2023. Nu er hun netop vendt hjem fra Nordisk Mesterskab 2024 og denne gang med hele to guldmedaljer. Hun vandt nemlig både guld individuelt og sammen med det danske young rider hold.

Drømme kan faktisk blive til virkelighed

Emilie fortæller: “Sammen med min “partner in crime” WW Shazam har vi gennemført, vundet og sejret Nordisk Mesterskab 2024 på 101 km. Jeg er en pige på 16 år, som er igang med skole og min ridning i distanceridning. At blive Nordisk Mester var kun noget jeg gik og drømte om. Aldrig noget jeg havde troet, jeg kunne blive. Det viste sig at drømme faktisk kan blive til virkelighed, hvis bare man
arbejder for dem.”

Om konkurrencen

Emilie fortæller om selve konkurrencen: “De 101 km er fordelt over 3 loops: 2 x 39 km. og 1 x 23 km.
De første to loops var på 39 km. Dem red vi pænt og godt sammen med en nordmand oppe i front som nr 1 og 2. Vi fandt ud af at ride sammen og hygge os. Selvom vi vidste, at i sidste ende var vi konkurrenter, og det mærkede vi også til sidste loop.”

“Vores tempo: 1 loop – 15,16 og 2 loop – 15,63 – Til vores vores sidste loop kom jeg 5 minutter før ud end nordmanden hvilket gav mig et godt forspring til at sejre, hvis jeg red dette loop rigtigt.”


“Vi galopperede ud og galopperede hjem, han var ikke træt, han havde så meget energi og overskud, at vi skruede tempoet en lille smule mere op. Vores tempo: 3 loop – 19,13.”


“Han havde en fantastisk stævne dag. Han gav mig mere, end hvad jeg havde troet han ville. I alle dyrlæge kontroller kom han fint igennem, altid med ørene fremme og positivt sind.”

Foto: Privat

Vi kom, vi så, vi sejrede

“Vi kom, vi så, vi sejrede. Danmark vandt individuelt guld for 101 km. young rider, og grundet vores fart og styrke i sidste loop, samt hele det danske holds sikre ridning, sikrede vi os også guld for holdet.”

Foto: Privat

HorseJournal ønsker stort tillykke til Emilie og hele holdet.

Seneste på HorseJournal

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *