Besøg på Lipica – Verdens ældste Lipizzaner Stutteri

Karla kigger ud over foldene på Lipica stutteriet i Slovenien.

Dette indlæg er et gæsteblogindlæg som er skrevet af Karla Hjorth Ebdrup. Her fortæller hun om sit besøg på Lipica – Verdens ældste Lipizzaner Stutteri.

Hej Læser.

Mit navn er Karla, jeg er en pige der elsker heste, sikkert ligesom dig. Jeg er lige komme hjem efter 2 ugers sommerferie sydpå.

Som andre hestefolk nok kender, så er det lidt svært ikke at se sin hest/pony i lang tid, så selvfølgelig skulle der blandes hest ind i min ferie.

Jeg har været ude og besøge verdens største og ældste Lipizzaner stutteri Lipica som ligger i Slovenien. Jeg fik rundvisning af en guide, som fortalte en hel masse ting om Lipica. 

Historie

Stutteriet er grundlagt i 1580, og der har været avlet lipizzanere der lige siden. 

Lipizzanerne blev i begyndelsen avlet som adlens krigshest. I dag bruges den til klassisk ridekunst og kunstshows blandt andet på Den Spanske Rideskole i Wien.

Jeg fik fortalt at man under Napoleonskrigene frygtede for hestenes sikkerhed og for røverier. Derfor flyttede man alle stutteriets heste til henholdsvis Ungarn og Kroatien. På det tidspunkt rådede stutteriet over 630 meget dyrebare heste, som altså blev flyttet. Da krigen var forbi og hestene skulle hjem igen, var der kun 25 tilbage!

Rundvisning

Guiden viste os hingstestalden først.  

Hun fortalte, at det kun var hingstene de brugte til klassisk ridekunst, de kalder det også for “Ballet for de hvide hingste” Det kræver styrke og rigtig mange muskler, til at lave de flotte spring og bevægelser. 

Hoppernes hofter kan nemlig ikke klare det, efter de har folet.

Hingstene har en paddock hver, som de går på, ellers så står de inde i boksene.

Hestene havde deres personlige træner. Hver træner har et par heste, som de har ansvar for. 

Vi fik fortalt, at hestene havde en fridag, som var mandag, ellers bliver de blev reddet alle andre dage. Vi var der desværre om mandagen, så vi kunne ikke se dem ride. De laver også show dernede, hvor de viser klassisk ridekunst, og nogle meget fascinerende spring.

Når jeg siger spring, så mener jeg selvfølgelig ikke hvor de springer over spring, men hvor træneren står nede på jorden, eller sider på hesten, og beder hesten om at  hoppe op i luften, og så mens de er oppe i luften, laver de et hårdt spark, med bagbenene bagud. De kan også få hesten til at stejle, og meget mere.

Der efter kom vi ind og se den den oprindelige stald, som stadig er i brug. Der stod deres mest værdifulde hingste. Guiden fortalte at de hingste der stod I den stald var uvurderlige. Stalden er bygget som om det var de kongelige der boede i den, med kæmpe bokse, og hvælvede lofter.

Foto: Privat

Avl

Lipizzanernes føl er sorte, når de bliver født. Gennem årene bliver de langsomt lysere. For det meste er de grå når de er mellem 3-7 år, og de ender med at blive helt hvide til sidst. I år havde de 315 heste inklusiv føl. Hopperne og føllene gik opdelt på to store enge.

Bagefter hingstestalden var vi inde og se et museum, det var også rigtig spændende. I gamle gamle dage var det kun de adelige der havde råd til Lipizzanere. 

Jeg læste også på museet at hele racen hviler på seks linier, altså der er seks stamhingste. Den ene er den danskefødte Frederiksborg hingst Pluto.

Afslutning

Hvis du kommer til Slovenien, så kan jeg helt sikkert anbefale et besøg på Lipica – Verdens ældste Lipizzaner Stutteri, men lad være med at komme om mandagen, hvis I gerne vil se dem ride.

På stutteriets hjemmeside kan I læse mere – Link til Lipiza Stud Farm

Deres adresser er: Lipica, Lipica 5, 6210 Sežana, Slovenien

Kære Karla.

Tusind tak for din indlæg. Vi er rigtig glade for at du ville fortælle lidt om dit besøg på Lipica. Det lyder til at det har været spændende, og du har fået en masse viden.

Bedste hilsner Team HorseJournal.

Seneste indlæg på HorseJournal Bloggen

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *