Hestehold, Frost og Sne

Så blev der frost!

Foto: Pexels

Så blev det frostvejr. Hver årstid har sine udfordringer for hestehold. Det kan godt være at regn, smat og mudder giver udfordringer, men det gør frostvejr i den grad også. I dette indlæg har vi samlet nogle gode råd om management og træning i den kolde tid.

Med HorseJournal ønsker vi af fremme vidensdeling og erfaringsudveksling. Kan du supplere med flere gode tips og råd, så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til os på [email protected] eller send os en DM på Instagram eller Facebook.

I Stalden

Det kan være fristende at lukke vinduer og døre i stalden når det er koldt, men en god balance mellem isolering og ventilation er at foretrække for hestene, specielt deres luftveje.

Et tykt lag strøelse kan være med til at holde hesten varm og komfortabel.

Det er vigtigt at hestene har adgang til friskt vand. Selvom vandet ikke er frosset, kan det være så koldt at hestene ikke indtager den normale mængde. Tempereret vand kan derfor være en idé fx i forbindelse med tildeling af mash.

Regulering af foder er et andet aspekt. Balance mellem et øget energibehov til at holde varmen, men ændrede bevægelsesmuligheder pga. frosne folde, kan gøre at det kan være en idé at se på hestens fodersammensætning.

På Folden

Frost kan gøre foldene glatte. Overvej at salte, strø sand eller begrænse adgang til glatte områder. Efter en periode med vådt og mudret vejr, kan foldene ligeledes være blevet knoldede og ujævne. Et skifte til en anden fold om muligt, kan også være en god ide, ligesom et stabilt læskur eller naturligt læ i form af træer eller kuperet terræn, også vil være med til at give hestene en mere behagelig tid på folden.

Giv hegnet et regelmæssigt tjek for skader forårsaget af frost eller sne. Bor du i et naturområde med vilde dyr kan disse søge nye områder, når vejret skifter, og være skyld i skader på hegnet.

Suppler med ekstra stråfoder på foldene.

Træning

Brug ekstra tid på at varme hesten op før træningen og sørg for grundig nedkøling efterfølgende. Dette hjælper med at forhindre muskelskader i det kolde vejr.

Rider du på bane ude eller i naturen, og har din hest sko på, kan såler eller mordax hjælpe med at sne ikke klumper under skoene og hesten står bedre fast.

Selv i ridehallerne kan bundene fryse til og blive knoldede, så saltning kan være en løsning.

Vær opmærksom på at justere træningsintensiteten i forhold til vejret. Hårde vejrforhold kan kræve lettere træning, eller længere træningspas med lavere intensitet.

Dækkener

Dækkener er en videnskab for sig, og meget individuelt fra hest til hest, alt efter om din hest har naturlig vinterpels eller bliver klippet. Lag på lag kan være en god løsning i træningen, både for dig selv og for hesten.

Dette var en overordnet gennemgang af nogle generelle gode råd. Kan du supplere med flere gode tips og råd? Skriv til os på [email protected] eller send os en DM på Instagram eller Facebook.

Læs også seneste på HorseJournal

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *