Vildheste mistede deres camouflage på grund af mennesket

Vildheste mistede deres camouflage pga. mennesket.

Foto: Pexels

Vildheste mistede deres camouflage på grund af mennesket. Det er lykkedes forskere at finde hemmeligheden bag de oprindelige vildhestes farvetegning – en varm grå lys pels.

Farven hjælper med at skjule hesten på åbne græsstepper, men er gået tabt i de fleste af nutidens hesteracer. Nu har forskerne ikke bare dissekeret den genetiske mekanisme bag farven, men de kan også vise, hvorfor hestene mistede deres oprindelige camouflagedragt og fik stærke iøjnefaldende farver: Mennesket tæmmede dem.

“Farven er en de mest fascinerende farvetegninger,” siger den ledende forsker bag fundet Leif Andersson ved Uppsala Universitet i Sverige.

“Nu har vi fundet en helt ny mekanisme bag camouflagefarver i pattedyr og en ny grundlæggende forståelse af pigmentcellers biologi.”

Mennesket legede med hestens pelsfarver

I studiet, der er offentliggjort i Nature Genetics, ser de også på generne fra en 5.000 år og en 43.000 år gammel hest og kan se, at kraftige farver bliver udbredt, efter mennesket tæmmer hesten.

“Det her giver os en måde til virkelig at rejse tilbage i tiden og følge præcis, hvor og hvornår mennesket begyndte at lege med hestens pelsfarver‚” siger ekspert i fossil DNA doktor Ludovic Orlando ved Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum, der har stået for den del af arbejdet.

Kilde: Videnskab.dk

Læs også seneste på HorseJournal

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *