Tekst & Foto: Mette Halkjær Rasmussen
Mascha, Hollie & Hest. Mascha har i over 20 år været et offentligt ansigt. Måske kender du hende fra TV, ugebladene, tidligere også sin blog eller fra Instagram. Her har hun over 230.000 følgere. Er du en af dem, der følger Mascha, har du ikke kunnet undgå at se, at der de seneste måneder er flyttet hele to herrer ind i Mascha og hendes datter Hollies liv.
Først ponyen Allure og for kort tid siden også hesten Catchmo. Der er en forfriskende umiddelbar lykke og glæde at spore i alle Maschas opslag omkring hestene. Til tider også en lille undskyldning for at der ikke er helt så meget champagne og rød løber indhold på profilen. Det er dog tydeligt at hestene fylder rigtig meget i Mascha og Hollies hverdag, og at de bringer rigtig meget glæde. HorseJournal har talt med Mascha om den nye hverdag, hvor hestene er blevet en fast bestanddel. Det er der kommet denne hjertevarme artikel ud af.
Pony
Mascha fortæller: Hollie startede til ridning for fire år siden. Det var fra starten lige hende, og hun blev skrevet op til at få en halvpart. Det var dog meget svært at få. Under Corona var der begrænset med ridemuligheder, men da det igen blev en mulighed at ride, begyndte Hollie at få flere ridetimer. I oktober 2022 blev der endelig en pony ledig til part. Vores nabopige fik også part, så pigerne kunne følges ad, og vi voksne kunne skiftes til at være med. Hollies pony blev dog lidt træt af det hele, og forventningens glæde til om sider at få mulighed for at ride i weekenderne, blev desværre ofte til skuffelse i stedet.
En dag skriver jeg med en gammel veninde på Facebook og hun sender mig en annonce på en pony. Egentlig var jeg ikke helt klar til at Hollie skulle have sin egen pony, men omstændighederne taget i betragtning, gik jeg videre med ideen. Jeg havde nemlig en rigtig god fornemmelse med det samme, men tænkte – Det kan da ikke passe at vi er så heldige at finde den rigtige pony, som den allerførste.
Masha og Hollie kiggede efterfølgende på to andre ponyer, men det blev førstehåndsindskydelsen der vandt. En lille sød kridhvid kat. III pony, ved navn Allure, blev Hollies.
Mascha fortsætter: Hollie og jeg havde mange snakke. Jeg ved at en pony er et kæmpestort ansvar. Jeg ved også at hele setuppet omkring en pony i høj grad også kommer an på forældreinteresse. Desuden er der jo også tidsforbruget og den økonomiske post.
Hollie vidste det ikke, men jeg havde faktisk lavet en opsparing i hendes navn, med penge fra jobs, som hun har haft sammen med mig. Jeg fortalte Hollie om opsparingen, og spurgte hende, om hun ville bruge nogle af sine egne penge, til at købe Allure. DET ville hun. Hun var så stolt og ikke et sekund i tvivl.
For mig var der faktisk også noget helt andet i det. Nemlig en chance for at give Hollie nogle muligheder, som jeg selv drømte om som barn.
Barndomsdrømme
Masha er opvokset langt ude på landet og som helt ung pige fik hun en shetlænder, som hun døbte Musse. Mascha husker tilbage: Det var på helt lavt niveau dengang. Min pony var opstaldet i vores garage og gik på fold i haven. Den blev fodret med halm, hø og roer. Der var kun tre andre piger i den lille by jeg boede i, to af dem havde også ponyer. Jeg red dog mest alene på tur langs landevejene og på markerne. En gang imellem var jeg på rideskole, men jeg fik ikke undervisning eller red stævner.
Mine bedsteforældre boede ved Ålborg i nærheden af en stor rideklub. Jeg var virkelig fascineret af den verden, stævnerne og hele atmosfæren. Engang købte jeg en lille mulepose på en stand til et stævne. Det var en meget stor ting for mig. Det var min helt store drøm at have en fin hest, få undervisning og ride stævner.
Senere fik jeg en større pony. Mine forældre købte ponyerne, men de havde som sådan ikke interesse i sporten. Jeg tog ridemærker og ville enormt gerne have undervisning i dressur, men det var ikke en mulighed, så jeg red rundt og fandt selv ud af det.
Ny ponyejer
Jeg gjorde mig mange tanker om at give Hollie og Allure gode betingelser for at lære hinanden at kende. Jeg allierede mig med en veninde, som stod opstaldet et stille sted. Her flyttede Allure ind i den første tid. Det var ikke holdbart i længden, da det var lidt for langt væk fra os, men i starten kørte vi gerne en lidt længere til hverdag, for at Hollie og Allure kunne lære hinanden at kende i rolige omgivelser. Vi fik begge sikkerhed i håndteringen af Allure, og Hollie havde god vejledning omkring ridningen. Der skete utrolig mange ting de første tre uger, og det var lige så meget for ponyens skyld, som for Hollies, at de fik ro til at skabe et bånd.
Vi bor i Kolding og efter de første uger, fik vi Allure opstaldet på Kolding Rideklub. Allerede første dag tilbød flere søde mennesker deres hjælp. Alle har bare stået klar. Både Hollie, Allure og jeg har lært en masse på rekordtid om fodertyper, græs, foldtid, pasning etc. og Hollie og Allure er vokset meget sammen ridemæssigt allerede.
Det kan gøre mig helt rørt, når Hollie siger – Det her er mit hjem. Allure, og alt det omkring ham, har givet SÅ meget glæde og god energi til os begge. Det er faktisk også først nu, at jeg føler mig hjemme i Kolding. Tidligere havde jeg altid travlt med at komme til København, for jeg savnede alt det sociale, som jeg havde sagt farvel til, da jeg flyttede derfra. Jeg følte mig meget splittet mellem Kolding og København. Min veninde sagde på et tidspunkt grinende: ”Efter alt det jeg har gjort for at du skulle føle dig hjemme Kolding, alle vores snakke, og så var det der skulle til, bare en pony.” I den første tid, sagde jeg også tit til Hollie, hvor heldig jeg synes hun var, og at jeg ville ønske at jeg var hende.
Hest
Der skulle da heller ikke gå mere end få måneder, før Maschas barndomsdrøm om en stor smuk dressurhest gik i opfyldelse.
Hollie og jeg var på ferie i Tyrkiet, da jeg tilfældigvis så en annonce med en hest, som netop var kommet til salg. Jeg tænkte bare – WOW, WOW, WOW – på nær lige højden, som var mit eneste forbehold. Jeg viste annoncen til Hollie, og hun sagde med det samme – Det er jo den hest som går op fold med Allure!
Og så slog det mig! Den allerførste dag vi kom på Kolding Rideklub. Den allerførste hest jeg så, da vi kom ind i stalden. Det var Catchmo. Jeg kan huske at jeg gav ejeren et stort kompliment, og tænkte: Det er min drømmehest, hvis bare ikke den var så høj, for WOW.
Der var stor interesse for Catchmo, men da vi kom hjem fra ferie, blev det muligt at se ham.
Jeg så ejeren ride ham, og tænkte bare – Han er jo alt for dygtig til mig. Omvendt så er det jo min drøm at kunne alt det, som han kan. Da vi tog beslutningen om at købe Allure, var mit ræsonnement, at han var en dygtig pony, som kunne lære Hollie en masse. På samme måde er Catchmo en dygtig hest, som kan lære mig en masse. For hvis hverken hest/pony kan noget, og rytteren heller ikke kan, hvem skal så lære hvem noget? Allure har gået dressur og military og har faktisk også været elev pony, på et tidspunkt. Det synes jeg var et rigtig godt udgangspunkt, for at kunne lære Hollie en masse. På samme måde er Catchmo en hest der kan en hel masse, som jeg drømmer om at lære.
Noget andet, der også var meget vigtigt var at Catchmo og jeg fornemmede hinanden. Han er meget kærlig, og jeg følte mig med det samme tryg omkring ham. Den fornemmelse forsvandt ikke da jeg prøvede at ride ham. Tværtimod følte jeg mig også meget tryg på ryggen af ham. Han er meget tilgivende, og bliver ikke forskrækket over at jeg er uerfaren.
Derhjemme snakker jeg med vores katte, som om de er mennesker. På samme måde spurgte jeg Catchmo om han havde lyst til at lære mig noget. Da jeg på første ridetur travede rundt, og spurgte – Hvordan sætter jeg i galop, skulle jeg bare give signalet ganske let og så var vi i galop. Det var en helt sindssyg følelse at galoppere på en stor hest. Havde det været en hvilken som helst anden hest, havde jeg slet ikke turdet at galoppere, og pludselig var Catchmos højde ikke længere noget der afskrækkede mig.
Catchmo er en 10-årig vallak, som er efter Blue Hors Zatchmo, hvis seneste resultater er Grand Prix til over 75% og Grand Prix Freestyle til over 80% med landsholdsrytter Nanna Skodborg Merrald i sadlen.
Jeg prioriterede min fornemmelse og energien omkring Catchmo, og det var først efter købet, at jeg blev klar over hans fine stamtavle, som jeg for øvrigt har meget respekt for.
Ny Hesteejer
Jeg har en spirituel fornemmelse af hvad der er rigtig og forkert for mig. Jeg fornemmer dyrenes personligheder, deres energifelt og ønsker en connection med dem. Samtidig er jeg også meget realistisk omkring min egen viden om heste og mine ridemæssige færdigheder lige nu.
Catchmos ejer var flyttet og de sidste tre måneder inden han kom til salg, blev han passet og redet af to voksne damer på min egen alder, og var desuden blevet redet og videreuddannet af Berider Peter Rahbek som er daglig leder af Kolding Rideklub.
Det var muligt at fortsætte det setup, så vores start har været meget tryg, ligesom Hollies og Allures første tid. Jeg har haft nogen på sidelinjen til at ride Catchmo, og jeg har været med ved barrieren, mens de har trænet eller fået undervisning. Så har jeg måske lige skridtet ham af eller redet de sidste 10-15 min. Men det har været meget vigtigt for mig ikke at stå med det fulde ansvar, for det har jeg slet ikke erfaring til, og jeg vil være meget ked af at ødelægge noget.
Samtidig har jeg kunnet have fokus på at lære hans rutiner og lære ham at kende fra top til tå ved at strigle, vaske, lære om hans udstyr etc. For os har det være virkelig vigtigt at give sig tid. Når vi er i stalden, er der bare flow, og vi glemmer helt tiden.
Ambitioner
Jeg har ambitioner med alt andet jeg begiver mig ud i, så selvfølgelig har jeg også gjort mig tanker om nogle mål med ridningen og hestene. Mine ambitioner går dog mere på, at vi kan dygtiggøre os, og gøre det hele godt og ordentligt, end egentlige store stævnemål.
Vi elsker at være i stalden og glæder os til at komme derud hver dag. Jeg glæder mig til samværet med Hollie, hestene og alle de andre i stalden.
Mht. Hollie og Allure, så kan vi godt mærke at der ligesom er tradition i sporten for, at når man får sin egen pony, så stiger ambitionsniveauet også. Jeg siger ikke at det er forkert at have høje ambitioner, men jeg synes det er ærgerligt at generalisere.
Hollie er stadig vild med at dele interessen og glæden med andre. Hun vil rigtig gerne til stævner, men siger også selv, at hun bare gerne vil være glad og hygge sig med det. Jeg har det sådan, at det er megafedt hvis de engang vinder noget, men stævner er ikke en hovedprioritering lige nu.
Både Allure og Catchmo er dog stolte og ædle dyr, der gerne vil vise hvad de kan, og min barndomsdrøm om at ride stævner lever stadig.
Lige nu er jeg dog bare fantastisk taknemmelig over alle de timer Hollie og jeg får mulighed for at få sammen, inden hun bliver teenager og jeg bliver for gammel til at ride. Den fælles interesse og alt den kvalitetstid vi har er virkelig et privilegie.
Mascha slutter således: Jeg er meget ”All or Nothing” med de ting jeg giver mig i kast med, og lige nu er mit helt klare fokusområde Hollie og Hest.
Efterskrift
I perioden siden interviewet til denne artikel fandt sted, og til nu hvor den udkommer, har udviklingen ikke stået stille hos Mascha og Catchmo. Mascha fortæller: Jeg tror at det har været så stor en drøm for mig at få min egen hest, at jeg simpelthen har manifesteret det og følt det i kroppen. Det går virkelig godt med ridningen. Her efter sommerferien er jeg begyndt at få daglig undervisning af klubbens berider, og vi er i en rigtig god udvikling.
Mascha er fantastisk sød til at dele ud på sin Instagram, og Hollie har ligeledes sin egen profil. Hvis du trænger til et pift at kærlighed til heste og rideglæde, så kan det anbefales at følge med.
