Forrygende SommerEvent hos Fisker Dressage Academy

Dennis Fisker Sommerevent 2023 Fisker Dressage Academy og Brogaarden

Pressemeddelelse: Forrygende SommerEvent hos Fisker Dressage Academy

Brogaarden er stolte af at annoncere vores store sommerarrangement i samarbejde med berider og landstræner for dressur junior/young riders/U25, Dennis Fisker og Fisker Dressage Academy. Arrangementet vil finde sted den 8. september 2023 kl. 17.00 – 20.00. På den smukke adresse: Fisker Dressage Academy, Løgagergårdvej 2c, 8600 Silkeborg.

Arrangementet, der vil være en eftermiddag i hestens tegn, er en invitation til alle hesteinteresserede, der ønsker at opleve nogle af landets bedste trænere og ryttere i aktion. Fisker Dressage Academy har samlet et imponerende hold. Heriblandt den talentfulde berider og landstræner, Dennis Fisker, som vil give en unik opvisning sammen med EM-vinderen for Junior, Sophia Obel, og beriderelev Carl Christian Sædder Savola. Træner og dressurspeaker fra TV, Bjarne Nielsen vil kommentere ridningen.

Som en spændende tvist vil arrangementet i år også inkludere opvisninger og træningsdemonstrationer med de majestætiske islandske heste. To af Danmarks bedste islænderyttere, regerende Danmarksmester i Tølt T1, Sys Pilegaard, og den erfarne kåringsrytter af islandske heste, Siggi Óli Kristinsson, vil demonstrere deres ekspertise og vise, hvordan den islandske hest trænes.

“Vi er begejstrede for at byde vores kunder og hesteentusiaster velkommen til dette års sommerarrangement.” udtaler Rolf Momberg en af ejerne af Broggarden. “Vi har sammensat et fantastisk program med dygtige trænere og imponerende ryttere. De vil inspirere og motivere alle til at forbedre deres træning og ridning.”

Efter de spændende opvisninger inviteres deltagere og publikum på lidt uformel mad og drikke i cafeteria teltet.

Arrangementet har et deltagergebyr på 80 kr. Tilmelding foregår efter princippet “først til mølle.” De første 200 tilmeldte vil modtage en eksklusiv goodiebag fra Brogaarden som en særlig tak for deres deltagelse.

Tilmelding via Brogaardens hjemmeside www.brogaarden.euKlik Her

Læs seneste på HorseJournal

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *