I denne artikel italesætter Majken Faaborg Glerup et svært emne, ved at dele sin personlige historie og overvejelser i forbindelse med optakten til championatsfinalerne på Blue Hors 2023. Her var hun kvalificeret til at ride på sin 7-årige hoppe Midt-West Franceska e. Franklin/Blue Hors Don Schufro. I daglig tale kaldet Franni.
Championatsfinalerne var tænkt som den sidste sløjfe på parrets succesfulde ungheste år. Desværre blev det ikke sådan. Den sidste halvanden uge op til stævnet, som skulle have været præget af ro og fokuseret træning, blev nemlig fyldt med bekymring, nervøsitet og mange tårer. Alt sammen pga. en enkelt ridetur, der gav en trykning og efterfølgende en lille brist i Frannis ene mundvig.
Savner Åbenhed
Majken fortæller: ”Jeg havde glædet mig til en kæmpe oplevelse. At ride med og mod de bedste ryttere i Danmark, er stort for en rytter som mig. Jeg er ikke professionel rytter, men med fuld opbakning fra min mand Ulrik, har vi tilrettelagt vores liv, både privat og jobmæssigt, så det kan lade sig gøre for mig at prøve at opnå nogle ting i sporten. Jeg ved dog også hvor skrøbeligt det hele kan være, og somme tider savner jeg åbenhed om de svære emner. Måske er det også derfor jeg vælger selv at italesætte emnet – Problemer i Hestens Mund.“
“Jeg har for flere år tilbage været åben om emnet på mine sociale medier. Dengang fik jeg en masse henvendelser fra både private og professionelle ryttere, der delte erfaringer og gode råd. Den sidste halvanden uge har jeg følt mig meget alene, men jeg ved, at jeg ikke er alene, og jeg synes at – Problemer i Hestens Mund, er en udfordring, som vi sammen skal prøve at finde en vej ud af.”
Forhistorien
”For flere år siden havde jeg nogle udfordringer med Frannis mund. Dengang konsulterede jeg en bidspecialist. Hun rådgav mig om typen af bid, og anbefalede at jeg ikke kontinuerligt red med det samme bid. Jeg fik også nogle praktiske råd, som fx at smøre mundvigene inden ridning, samt rengøre og tørre efter ridning. Desuden fik jeg anbefalet en laser, som både kan bruges forebyggende og helende.”
Anatomien i Hestens Mund
”Dengang talte vi også om anatomien i hestens mund. Det er vigtigt at sige, at alle heste er forskellige, men for Frannis vedkommende, så har hun en forholdsvis lille mund. Det, at der ikke er så meget plads i munden, kombineret med at hun har en stor tunge og brede lader, gør det svært at finde et bid, der passer hende.”
Hestens Bevægelsesmønster
”Franni er en hest, der skubber meget af bagfra. Hun skal tage balancen et sted, og i arbejdet med at styrke hende og lære hende at bære sig selv, kan det hænde at hun tager for meget støtte på biddet. Udvikling tager tid, men hvis hesten skal uddannes ”alderssvarende” dvs. i det tempo som forbundet foreskriver, så kræver det meget af hestene. Nogle gange har jeg stillet mig selv spørgsmålet om der kræves for meget af de unge heste, og om det måske var bedre for hestene at justere kravene og give dem mere tid.”
Træning
”Dengang valgte jeg, at jeg ikke ville ride hende fem gange om ugen. Frannis træning er derfor bygget op så jeg max rider to dage i træk. Så har hun fri, går på vandbånd, kommer på træktur i skoven ol. Jeg har virkelig tænkt meget restitution, selvom jeg også har vidst, at vi havde ting som vi skulle nå, for at være med. Det har hele tiden været en balancegang mellem at få trænet, styrket og udviklet nok, men samtidig med tanke på at Franni skulle være med både fysisk og psykisk.”
Optakten til Stævnet
”Det er jo ikke unaturligt at man er længere fremme i træningen, end det niveau man konkurrerer på til stævner. Sådan var det også for Franni og mig. Vi var begyndt at træne lidt med kandar og i forberedelserne til stævnet, havde jeg også prøvet forskellige bid. Det var efterhånden så lang tid siden vi sidst oplevede udfordringer i munden, og nu kan jeg se, at jeg ikke længere var helt så påpasselig, som jeg før havde været.”
”Ni dage inden stævnet opstod der en lille trykning i Frannis ene mundvig. Der går desværre hul, og det udviklede sig til en lille brist. Jeg kan stå 100% inde for hvordan jeg passer og rider mine heste, og det er vigtigt for mig at vise, hvor lidt der egentlig skal til, før tvivlen og nervøsiteten begyndte at melde sig, og spørgsmålene står i kø. Hvad er det bedste at gøre? Kan bristen nå at hele? Er der nogen jeg kan søge råd hos? Skal jeg melde fra? Skal jeg tage af sted? Kan jeg blive dømt ude for dette?”
Foto: Privat (Inden Behandling)
”Jeg satte ind med laser morgen og aften, smurte etc. og omlagde træningen fra ridning til gåture i skoven og vandbånd. Den lille brist helede fint, men mandagen inden stævnet var der igen et lille bitte hul, hvilket gjorde at jeg valgte at trække mig fra stævnet. Jeg var knust og har grædt mange tårer, men for mig var det, det eneste rigtige.”
Foto: Privat (Efter Behandling)
Mulighed for Dialog
”I dagene op til, at jeg traf beslutningen om at melde fra stævnet, forsøgte jeg at orientere mig, samtidig med at jeg gjorde alt hvad der stod i min magt for at den lille brist skulle få optimale betingelser for at hele.
En ting er, gode råd og hvad man kan læse sig til, en anden er at tale med et menneske med erfaring på området. Jeg forsøgte at finde tlf. på personen, som skulle stå for tjek til stævnet, men uden held. Jeg havde en masse spørgsmål, og ville rigtig gerne have haft mulighed for at tale med en fagperson.
Det ville have været en stor hjælp, hvis der havde været mulighed for dialog med en stævnedyrlæge som kunne have fulgt med på sidelinjen uden at jeg skulle være nervøs. Var der fx mulighed for en Facetime konsultation med en DRF-dyrlæge. Evt. en mulighed som var tilgængelig via DRF Go! Ville jeg helt sikket have benyttet mig at dette.
På den måde ville den enkelte rytter have adgang til ekspertviden, og DRF havde mulighed for at rådgive og opbygge en vidensbank over tid. Jeg tror på, at vi med tryghed og åbenhed kommer længst, både internt i sporten, men også i forhold til hvordan omverdenen ser på vores sport. Som det er nu, er den enkelte rytter alene omkring beslutninger, som den jeg stod i. Selvfølgelig kan man rådføre sig hos andre ryttere, trænere eller egen dyrlæge, men ingen er eksperter og kan give den tryghed eller afklaring, der faktisk er brug for, når man står i en situation, som jeg gjorde.
Ser Fremad
Foto: Privat Majken og Franni fra et tidligere stævne
Om end unghestetiden officielt er forbi for Majken og Franni, så slutter deres rejse sammen heldigvis ikke. På sin Instagram har Majken delt denne dejlige opdatering.
”Jeg var så heldig, at jeg fik lov at ride championatsfinaler på Blue Hors sidste år med Franni som 6 års. Det var en megafed oplevelse, og jeg havde selvfølgelig glædet mig til at få chancen igen i år, hvor vi begge bare er mere klar både fysisk og psykisk. For en “amatør/fritids” rytter er det megastort at være med og måske en “once in a lifetime” oplevelse. Min søde “groom” (red. Majkens mand Ulrik) synes jeg skulle have et lille træningsforløb hen over vinteren hos Morten Thomsen, som trøst for, at vi ikke kom til start i år. Det bliver superspændende, og jeg glæder mig helt vildt. #samlerpågodeoplevelser”
