Ugens Profil – Nicola Baur Dressage

Nicola Baur-Rona Foto: Privat

Foto: Privat

Hvis du er til smukke heste, idylliske omgivelser samt masser af dressur indhold, så hop endelig omkring Instagram profilen @nicolabaurdressage. Nicola Baur-Rona er professionel dressurrytter. Hun driver trænings- og uddannelsesstalden Stall Wetzlgut, som er beliggende i byen Bad Gastein i Østrig.

På profilen deler Nicola ud fra både stævner og hverdagen med hestene, med træning i ridehallen og ridning i de smukke bjergrige landskaber.

Om Nicola

Nicola fortæller: “Min passion for ridning startede fra det øjeblik, jeg sad på en pony, i en alder af kun tre år. Da jeg var 10 år var jeg sikker på, at jeg ville være mekaniker, dyrlæge, advokat, bibliotekar, men først og fremmest dressurrytter.”

“Efter at have konkurreret med succes International i Junior og Young Rider årene, var mit største ønske at gå videre gennem niveauerne til Senior. Min daværende hest og min partner i seks EM i træk blev pensioneret. Jeg havde ikke ressourcer til at købe en international Grand Prix-hest. Vejen mod mine mål blev derfor lidt udfordrende. Jeg tog en bachelor i International Hotel Management, men besluttede alligevel at vie mit liv til at være professionel dressurrytter.”

Dygtiggørelse

“Jeg arbejdede i Schweiz, Tyskland og Østrig, hvor jeg fik mulighed for at træne og konkurrere på mange heste lige fra unghesteklasser op til Grand Prix. Det var den bedst mulige måde at få erfaring, lære og udvikle mig som rytter.”

Foto: Privat

Stall Wetzlgut

“Da muligheden bød sig for at bygge min egen træningsstald, var det min absolutte drøm, der gik i opfyldelse. Med opbygningen af ​​Stall Wetzlgut ønskede jeg at skabe et sted, der ville give mig de bedste faciliteter til at træne hestene fra unghesteniveau op til Grand Prix.”

“Min filosofi og overbevisning er, at de moderne sportsheste er højtudviklede atleter, som ikke kun har brug for den bedst mulige træning, men også den bedste individuelle pleje, kærlighed og et sted, hvor de kan føle sig trygge og hjemme.”

Foto: Privat

Lær Nicola bedre at kende på Instagramprofilen @nicolabaurdressage.

Læs seneste på HorseJournal

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *