Tager du de gamle historier med dig?

Fotograf: Mille Vang Lynæs

Tager du de gamle historier med dig? Når jeg møder ryttere og deres team i min virke som coach og mentaltræner, er det oftest fordi de har nogle resultater som de ikke er tilfredse med.

Underbevidstheden

Som mange måske allerede ved, så er vores resultater et produkt af vores tanker og følelser – og i den grad hvad der foregår i vores underbevidsthed. Underbevidstheden er bl.a. vores vaner. Det vi plejer at gøre. Det vi plejer at tænke.

Her ligger de historier vi fortæller om os selv, om hesten, om dommere – baneforhold og om de mennesker vi omgås.

Jeg har lagt mærke til, at de ryttere jeg arbejder med ret hurtigt bliver gode til at ændre de historier, som de fortæller om dem selv. Det gøres gennem at være meget bevidst om sig selv.

Jeg har også lagt mærke til, at mennesker omkring rytteren fx forældre og trænere, ikke altid er lige så opmærksomme på hvilken forandring der sker, og derfor ikke altid får bakket op om den nye historie, der er ved at bliver bygget. De tænker og siger som de plejer.

En opfordring

Hjælp din rytter med at få øje på den positive forandring. Det hjælper også dig med at få øje på udviklingen. Og så er det super motiverende for alle parter, inklusiv hesten. Hvordan holder ud øje med din positive udvikling som rytter?

Skrevet af: Stine Hedenskog – Mindset & Perfoamance

Læs også seneste på HorseJournal.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *