Sund Mad giver God Energi i Stalden.

Lækker kasse med sund mad til ryttere. Vand, danskvand med citrus, energibar, tørret frugt, pærer, banener, abrikoser og æbler

Foto: Mette Halkjær Rasmussen

Sund Mad giver god energi i Stalden. Måske er det bare en fordom, måske er der noget om snakken – at ryttere ikke er den type sportsfolk, som tænker mest på sund mad til dem selv, når de er i stalden.

I denne artikel vil vi gerne inspirere med nogle sunde madvarer, som kan have med i stalden. Når du er en aktiv rytter, er det nemligt vigtigt at du opretholde din egen energi. At have de rigtige madvarer ved hånden, kan gøre en stor forskel i din præstation og velvære. HorseJournal præsentere et forslag til top af 5 madvarer, der er gode at have med i stalden.

1. Frugt og Nødder

Frisk frugt som æbler, bananer og druer er lette at transportere og giver et naturligt boost af energi takket være deres naturlige sukkerindhold. Nødder som mandler, valnødder og cashewnødder er også gode at have med, da de er en kilde til sunde fedtstoffer, proteiner og fibre, der holder dig mæt i længere tid.

2. Fuldkornsprodukter

Fuldkornsprodukter som fuldkornsrugbrød eller knækbrød er gode valg, da de giver langvarig energi på grund af deres gode fiberindhold. De hjælper med at holde blodsukkerniveauet stabilt, hvilket er vigtigt for at undgå pludselige energidips.

3. Hydrering

Det er vigtigt at du sørger for at holde dig selv hydreret. Vand er den bedste kilde til hydrering og bør altid være inden for rækkevidde i stalden. Mange ryttere giver deres heste elektrolytter i varmt vejr og når hesten har svedt meget. At rytterne selv drikker elektrolytter er dog ikke så udbredt i ridesporten, som indenfor andre sportsgrene. Ryttere kan også med fordel indtage elektrolytter i deres vand på samme måde som hestene. Der findes mange forskellige smagsvarianter, og det er nemt at putte en tablet i vandflasken. Desuden giver det lidt smag til vandet, så det måske bliver nemmere at prioritere vand fremfor andre mere usunde drikkevarer.

4. Grøntsager

Friskhakkede grøntsager som gulerødder, agurker og peberfrugter er lette at have med i stalden. Et lækkert og sundt dyp som hummus eller avokado-dip vil gøre det endnu mere fristende at snacke på grøntsagerne.

5. Energibarer og Tørret Frugt

Energibarer er praktiske at have med i stalden og giver en hurtig energiindsprøjtning. Sørg for at vælge dem, der er lavet med naturlige ingredienser og fri for tilsat sukker. Tørret frugt som abrikoser, rosiner, eller figner er også et godt alternativ.

Synes du vi er totalt kedelige, og tænker du – Hvor er kagen, chokoladen, colaen eller hvad med den franske hotdog og pommes fritterne? Det behøver ikke være totalt udelukket, men din krop vil helt sikkert takke dig for at finde en god balance.

Har du yndlingsmadvarer som vi ikke har tænkt på, så skriv gerne en kommentar under denne artikel.

Læs seneste indlæg fra HorseJournal

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *