Må heste stå alene?

Må heste stå alene?

Foto: Pexels

Må heste stå alene? “Vi får mange henvendelser omkring heste, der står alene.” Sådan skriver Hestens Værn i et opslag på foreningens facebook side.

Heste er flokdyr

“Lad os indledningsvist slå fast, at heste er et flokdyr og har brug for at gå sammen med andre, for at få opfyldt deres sociale behov. Derfor bør vi alene ud fra et dyreetisk princip, altid sørge for, at heste har selskab af artsfæller.”

LÆS OGSÅ: “Kender du det grønne lag på din fold?”

Den nye dyrevelfærdslov

“Alligevel var det før den nye dyrevelfærdslov, som trådte i kraft den 1. januar 2021, lovligt at have en hest gående alene – og det er det desværre fortsat for heste, der har gået alene før den nye dyrevelfærdslov, trådte i kraft – de må altså fortsat gerne gå alene indtil de afhændes eller dør.”

“Heldigvis sikrer den nye dyrevelfærdslov, at heste skal gå sammen med artsfæller – og ejer du et føl eller en plag på op til 2 år, er der lovkrav om at den SKAL på fold med andre heste mindst 2 timer om dagen 5 dage om ugen.”

LÆS OGSÅ: “Det er dit ansvar, at din hest er blevet for fed.”

Undtagelser

Den nye lov har dog nogen undtagelser

Tager du f.eks. til stævne eller sender den ene hoppe til hingst, er det okay at lade den anden blive hjemme. Eller hvis du sælger eller er så uheldig at miste den ene hest, så har du op til 4 måneder til at anskaffe dig en ny ven til den efterladte.

Kilde: Facebook – Hestens Værn

Seneste på HorseJournal

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *