Min Hest – Robin

Jannie Gregersen og Robin

Foto: Trine Mittag

Min Hest. Fortæl om din hest i en portrætartikel på HorseJournal. Har du nogensinde overvejet at ære din hest med en portrætartikel? HorseJournal tilbyder en fantastisk mulighed for at hylde din hest på en særlig måde.

Din hest fortjener anerkendelse

Alle heste har en unik historie, og et skrevet portræt af din hest er en smuk måde at vise din påskønnelse og kærlighed på. Desuden kan historien om din hest måske være med til at inspirere andre. Måske har du lyst til at ære din hest eller pony du ejer eller rider lige nu, eller måske har du lyst til at fortælle om en hest eller pony, som du ikke længere har, eller som slet ikke er her mere. Du bestemmer.

LÆS MERE HER: Fortæl om din hest i en portrætartikel på HorseJournal

Min Hest – Robin

I dette indlæg fortæller Jannie Gregersen om sin hest Robin M&M

Hvor gammel er din hest?

Han bliver 7 år d. 6. maj 2024

Hvilken race er din hest?

Robin er Dansk Varmblod

Hvor er din hest opstaldet?

I en lille privat stald lidt udenfor Varde i Sydvestjylland.

Hvorfor valgte du at få en hest?

Jeg har altid redet på rideskole, siden jeg selv kan huske. Og har altid ønsket mig min egen hest, men ingen af mine forældre er hestemennesker. De er egentlig lidt bange for heste. Da jeg kom retur fra efterskole i 2012 fik jeg en skøn part, og har faktisk haft partheste siden da.

Hvordan ser hverdagen ud for din hest?

En typisk uge for os  kan se således ud:

  • Mandag: Let/løsgørende dressur
  • Tirsdag: Longe
  • Onsdag: Dressur
  • Torsdag: Tur eller fri
  • Fredag: Longe eller gåtur
  • Lørdag: Dressur
  • Søndag: Hygge/longe eller fri

Hvorfor faldt valget på lige præcis denne hest? (race, type, køn)

I 2017 kom det her lille hingsteføl så til verden, hvor jeg havde helpart. Og fra første øjeblik jeg så ham var jeg 100 % sikker på at han bare skulle være min. Så smuk og charmerende og fræk lille fyr med masser af energi og mod på livet. Så den 1/1 2018 blev han endelig min.

Hvad laver du sammen med din hest?

Alt fra ridning til hygge til leg og horsemanship. Jeg prøver at udfordre ham mentalt med andre opgaver end kun ridning. Vi har blandt andet deltaget i Camilla Stormonts Vinterchallenge.

Beskriv den største oplevelse du har haft med din hest, og/eller noget du ser frem til.

Indtil videre er det nok både, at jeg selv har tilredet ham, og da vi blev nr. 3 til Distrikt 9 mesterskab i 2023 i LB. Her i foråret er planen at vi skal debutere i LA, så det glæder vi os super meget til.

Har du et godt råd, som du vil give andre om heste?

Stol altid på din mavefornemmelse. Selvom det lyder lidt plat, så virker det hver gang. Har jeg været i tvivl om noget, så har jeg altid lyttet til min mavefornemmelse. Jeg ved godt at mange folk gerne vil hjælpe når man evt har et problem, eller står i en situation hvor man skal tage en beslutning, men i sidste ende kender du selv dig og din hest bedst.

Vil du ære din hest?

Tusind tak til Jannie for det tilsendte om Robin. Har du lyst til at ære din hest med en portrætartikel her på HorseJournal, så klik nedenfor og læs hvordan.

LÆS MERE HER: Fortæl om din hest i en portrætartikel på HorseJournal

Seneste på HorseJournal

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *