Den sure og rigide rideskolehest

Foto: Camilla Borregaard

Den sure og rigide rideskolehest. Har vi ikke alle mødt eller hørt om den? Sådan starter Camilla Borregaard i dette gæsteindlæg. Læs videre og bliv klogere på, om det egentlig er det hun mener.

Nibbe

På min rideskole, da jeg var barn, hed hun Nibbe. “Pas på Nibbe! Hun både bider og sparker! Og hun er fræk til ridning. Hun smider de små børn af.” Slemme dumme sure Nibbe. Men Nibbe var faktisk en rigtig sød og kærlig pige. Hun var bare dybt misforstået og rigtig ked af rideskolelivet. Da hun fik en fast part ændrede hun sig fuldstændigt. Det var det hun længdes efter. At blive set og få kærlighed og omsorg.

Der eksister ikke dumme eller rigide heste

Jeg fortæller om Nibbe, fordi jeg først fremmest gerne vil slå fast, at der ikke eksisterer dumme eller rigide heste. Der eksisterer misforståede heste. Demotiverede heste. Heste med traumer. Heste med smerter. Men der er INGEN heste, der er født dumme eller rigide!

Vær nysgerrig

Så når du møder en hest, der “er det”, så vær nysgerrig på, hvad er det den hest har brug for? Hvad er det den hest, prøver at fortælle? Alt for mange rideskoleheste går rundt derude med utilpassede sadler, dårlige hove og aldrig set en tandlæge. Jeg hører om steder, hvor det er rideskolehestene der aftager det dårlige hø, de private opstaldede ikke gider have. Rideskoleheste der går med flere forskellige ryttere om dagen. Det der smerter mig mest, det er den længsel jeg mærker fra de her heste om ikke at høre rigtigt til nogen og ikke blive lyttet til.

Så min bøn er, at vi alle tage ansvar. At DU ser den hest. At DU er nysgerrig på den. At DU sætter spørgsmålstegn og involverer dig, når du ser en hest, der har brug for det. Rideskolehest eller ej. ALLE heste fortjener kærlighed.

Om Camilla Borregaard

Jeg hedder Camilla Borregaard (f. 1990). Jeg har været så heldig at have heste helt tæt på, siden jeg blev født. Jeg har siden været en del af ridesporten både som ambitiøs konkurrencerytter da jeg var yngre, dressurdommer og underviser.  J

eg har igennem årene sideløbende med jeg læste jura og stillede op i politik, haft fornøjelsen af at undervise mange forskellige ryttere og ride mange forskellige heste. Sammen med mine forældre har jeg siden 2008 drevet vores eget sted Stald Borregaard. I de sidste mange år har det været træningen i hverdagen med hestene og relationen til dem, der virkelig har optaget mig.

Jeg har altid følt en særlig forbundethed med hestene og set den enkelte hest som et individ. Det er med årene og mine efterhånden mange erfaringer blevet klart for mig, at hestene er lige så forskellige som vi mennesker er og der derfor ikke er én sand vej. I stedet er jeg nysgerrig på at blive bedre til at forstå den enkelte hest’ personlighed og behov og sammenspillet med det enkelte menneske. Derfor har jeg blandt andet også videreuddannet mig inden for dyretelepati og Human Design.

Jeg vil rigtig gerne bruge mine erfaringer og passion til at hjælpe og inspirerer andre til at få en større glæde og stærkere connection med deres heste.

Seneste på HorseJournal

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *