“Dobbelt Guld til NM”

Dobbelt Guld til NM Artikel med Kamilla Ladefoged i HorseJournal Magasinet Link

Tekst & Foto: Mette Halkjær Rasmussen

Dobbelt Guld til NM. Kamilla Ladefoged Rasmussen, som er 22 år, blev for nylig dobbelt Nordisk Mester i springning. Medaljerne var henholdsvis en guldmedalje for hold, samt en individuel guldmedalje i kategorien Senior/U25. Mesterskabet markerede et stort foreløbigt højdepunkt i Kamillas ridekarriere.

HorseJournal har talt med Kamilla, dels om mesterskabet og det flotte resultat. Vi talte også om hverdagen, som professionel rytter i spidsen for sin families hesteforretning Frandsbjerg Horses ved Mariager, og om hvordan det hele egentlig startede.

Er du klar til at holde tungen lige i munden? For vi begynder ved mesterskabet, og der er altså en del detaljer at holde styr på, som tegner det samlede billede.

Mesterskabet

Kamilla fortæller: Førstedagen i mesterskabet tæller både til holdkonkurrencen, og den individuelle konkurrence. Der rides en enkelt runde i 140 cm. metode C. Her omregnes fejl til strafsekunder. Det er derfor muligt fx at få en bom, som giver 4 strafsekunder, men alligevel blive højt placeret, hvis du er hurtig.

Jeg red nul, men var lidt langsommere end den hurtigste. Forskellen i sekunder divideres med to, og det er så antallet af fejl, man tager med videre, både i holdregnskabet og individuelt. I mit tilfælde var jeg efter førstedagen på en anden plads.

På andendagen rides klassen i en metode B12, som går over to runder. Her afgøres holdkonkurrencen. Vi er fire ryttere på holdet, og det er de tre bedst placerede der tæller i resultatet. Hele holdet red godt, jeg selv red nul og vi vandt mesterskabet for hold.

Vi kommer tilbage til holdkonkurrencen, men fortsætter her til finaledagen for den individuelle konkurrence.

Kamilla fortsætter: På finaledagen rider rytterne i omvendt rækkefølge, så den der fører mesterskabet skal ride sidst. Vi havde egentlig regnet med, at vi ligeledes skulle ride to runder på finaledagen. Jeg var faktisk lidt presset over den sidste runde, idet der var ret varmt og min hest Chico ikke havde spist helt som han plejede. Dagen inden fik vi dog heldigvis at vide, at det kun var hovedrunden der talte med i mesterskabet, og at den femte runde udelukkende var omspringning for resultatet i selve klassen.

Jeg kom til stævnet med god selvtillid. Chico har gået virkelig godt denne sæson, og det kunne umiddelbart være nemt at overbevise sig selv om at…. Chico plejer ikke at tage bomme, eller vi har kun taget tre bomme hele sæsonen. Men jeg må ærligt indrømme, at jeg var meget spændt, og jeg havde også svært ved at sove natten til finaledagen. Heste er levende dyr, og der er så meget der kan spille ind.

Jeg har redet Nordisk Mesterskab 6 gange i træk, med en individuel fjerdeplads som bedste resultat. Det var også første gang jeg skulle ride ind som den førende og sidste rytter. Før klassen gik i gang, må jeg ærligt indrømme, at jeg måske havde håbet lidt på, at rytterne før mig fik lidt fejl, så presset blev lettet lidt. Sådan blev det dog ikke, så da jeg red ind, vidste jeg at jeg skulle ride nul, for at få en medalje.

Jeg ville så nødig blive skuffet, og selvom vi i sæsonen har redet mange 145-150 cm. klasser med gode resultater, og Nordisk Mesterskab for Senior/U25 går i 140 cm. Så var det en blanding af, at jeg følte mig komfortabel og alligevel max presset, da jeg red ind.

Vi hopper lige et smut tilbage til holdkonkurrencen, og Kamilla forklarer: De tidligere år har jeg fokuseret meget på Holdkonkurrencen. Idet vi er fire der rider for holdet, men det kun er de tre bedste resultater der tæller, så har det været vigtigt for mig at gøre det godt for holdet. Jeg har måske haft en individuel målsætning om at blive placeret mellem nr. 5-10, men det har tidligere været sekundært for mig. Dette år var faktisk første gang, jeg havde et mål om at komme i top-3, og jeg skal ærligt sige, at da min mor på vej hjemad, spurgte til min målsætning, så fortalte jeg hende at det var guldmedaljen. Jeg havde bare ikke sagt det højt.

Jeg kan godt lide at gå lidt ydmygt til landsholdssammenhæng. Vi er aldrig bedre end vores sidste resultat. Selvfølgelig er der dialog med både mine egne to trænere og landsholdstræneren, men præcise målsætninger, det er egentlig ikke noget jeg snakker så højt om.

Mht. holdkonkurrencen var vores klare mål dog at vinde. De andre på holdet er lige et år ældre end mig, og har også redet længere tid, men alle var enige om, at vi gik efter guldet. Vi kender hinanden på godt og ondt. Vi rider alle på fuld tid og ser vores fremtid som professionelle i sporten. Det gør også at vi stoler på hinanden, og kender hinandens engagement, og det havde egentlig nok ligget i kortene hele året at målet var guld. Når det så lykkes, er det jo bare fedt.

I samtalen med Kamilla er det tydeligt at den individuelle medalje var en stor milepæl. Jeg har aldrig tidligere vundet en individuel medalje til et mesterskab. Heller ikke i min ponytid, så det er en rigtig stor ting for mig, og noget jeg aldrig glemmer.

Starten

Det lå da heller ikke umiddelbart i kortene for 10-12 år siden, da Kamilla startede til ridning, at det var professionel rytter på landsholdet, som var målet. Kamilla beretter: Det var egentlig hos min søster hesteinteressen startede, men hun nåede ikke at være til ridning mere end et par gange, før jeg også kom med. Hun var 13 og jeg var to år yngre. Mine forældre havde igen hestekendskab. De har dog altid bakket os 100% op og gik også allerede da vi var yngre, forrest i forskellige foreninger. De er gode til at drive forretning, og i takt med at min søster og jeg har udviklet os i sporten, er de blevet ved med at bakke os op på alle måder.

Min første pony fik jeg da jeg var 11-12 år. Det var en fjordhest, som vi købte for et meget beskedent beløb inkl. udstyr. Min søster fik en springpony, og der gik heller ikke længe før jeg også fik en springpony. Egentlig på foranledning af vores daværende træner, som mente at min fjordhest havde udspillet sit talent indenfor springningen. Hun gik over til at blive følhoppe, og jeg fortsatte med springponyerne. Jeg har altid gået op i at ride på alle typer af ponyer og heste. Jeg har startet stævner på over 65 heste og ponyer, og jeg tror det har været med til at gøre mig til den rytter jeg er i dag. Jeg tror, at jeg ville kede mig, hvis jeg skulle ride på samme type hest hele tiden, for jeg kan virkelig godt lide forskelligheden.

Der har således været fart på hos Kamilla og familien. De bor stadig på den samme ejendom, men både omgivelserne og hesteholdet er i dag udvidet gevaldigt, så stedet nu fremstår som et moderne 5-stjernet ridecenter med alle fornødenheder lige fra en lækker stor ridehal og udendørsbane. Højloftede stalde med store bokse, løsdriftstalde, skridtmaskine, spamaskine, folde af forskellig type, bygninger til opmagasinering og plads til en imponerende vognpark, der tæller lastbiler og trailere i forskellige størrelser.

Dagligdagen

Min dagligdag er hjemme på ejendommen, hvor jeg både bor og arbejder fuld tid. Mine forældre, min søster og jeg er fælles om hele setuppet, men det mig der er hovedansvarlig i hverdagen. Min søster er uddannet i en bank og arbejder der 30 timer om ugen, men rider også stadig 3-4 heste dagligt. Mine forældre er også inde over, men til dagligt laver de forretning i andre virksomheder.

Vi har 75 heste på stedet, hvoraf de 35 er rideheste. Resten udgør hopper, føl og ungheste. Vi har 2-3 ryttere ansat, og også grooms til at hjælpe med management, klargøring etc.

Jeg står som regel tidligt op og 3 gange om ugen er jeg til crossfit om morgenen. De andre dage går jeg direkte i stalden og hjælper eller starter med at ride. For det meste rider jeg til mellem kl. 13-15. Der er også undervisning og mange praktiske ting. Både med hestene, som fx vask, klipning ol. men der er også møder med ansatte og meget arbejde ved computeren.

Mine forældre har fra dag 1 stolet på mig. Ladet mig lave fejl og lære af mine fejl. Det er jeg egentlig glad for. De sidste 1 ½ år har jeg også sparret med Torben Frandsen, som er meget erfaren både i sporten og med hele personaledelen. Han kommer to gange om ugen og underviser vores ryttere på unghestene, samt min søster og jeg. Jeg snakker også sammen med andre professionelle i sporten, og det har også givet mig meget. På et tidspunkt følte jeg mig dum, hver gang jeg var nødt til at dele en annonce med, at vi søgte ansatte, men i takt med at jeg er blevet mere erfaren, så ved jeg også at det er en udfordring i branchen at have ansatte i lang tid af gangen. Jeg ved at vores ansatte har gode betingelser, så det er ikke længere noget jeg er træt af.

Fremtiden

Selvom dobbelt guld til Nordisk Mesterskab er et umiddelbart højdepunkt for Kamilla, så er det ikke det eneste topresultat hun har præsteret. Da Kamilla bliver spurgt til andre milepæle, fortæller hun: Jeg er stolt af at have vundet tre 145 cm. klasser i træk på to forskellige heste. For fire år siden red jeg min første 150 cm. klasse fejlfrit på Bækgaarden. Det var også en virkelig god dag, og en præstation som jeg både føler bliver respekteret i branchen, og som jeg personligt også er rigtig glad for og stolt over.  

Kamillas stævneplan er lagt, og hun fortæller: ”Vi forlænger udendørssæsonen ved at tage til Spanien og Portugal. Til december skal jeg til Youth Cup Finalen i Salzburg. Den har jeg kvalificeret mig til fordi jeg vandt den danske afdeling af stævnet, som blev afholdt hos Helgstrand Event. Vi prioriteter danske stævner som fx Bækgaarden og Christmas Show, men det er også vigtigt at ride i udlandet og bliver udfordret af ryttere fra de andre nationer, både for at høste erfaringer og højne vores niveau.

Det er tydeligt at Kamilla og familien vil sporten. De støtter op som både som sponsorer i forskellig sammenhæng, og er også stadig foreningsmennesker fx er de involveret i Foreningen Spring Danmark, som understøtter et bredt samarbejde om at udvikle et sundt og sammenhængende talentmiljø, hvor talenter kan udvikle sig til fremtidens ryttere. Familien har også investeret i flere topheste, og er på den måde med til at holde dem hos dygtige danske ryttere.

Så en ting virker sikkert. Kamilla og familien har stadig ambitioner i sporten, men som hun selv siger, så kan hun godt lide at gå stille med dørene på den front. Så selvom vi ikke slutter med nogle konkrete mål i denne artikel, så bliver det spændende at følge den ambitiøse rytter i fremtiden.

Fakta

  • Kamilla Ladefoged Rasmussen
  • Født: 2000
  • Job: Frandsbjerg Horses ved Mariager
  • Frandsbjerg Horses: Avl af heste, herunder opkøb af heste og træning med henblik på videresalg.
  • Første stævnestart: maj 2013
  • Stævnestarter : Over 2000 starter ultimo 2023
  • Placeringer: Over 700
  • Bedste resultat: Nordisk Mester både for hold og individuelt 2023

Læs seneste på HorseJournal

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *