Foto: Privat
Blogger Præsentation – Ida Vejlby
Hest
Borbjergs Romance, som bliver bare kaldt Følle. Jeg har haft hende siden, at hun var lige knapt 2 år gammel. Jeg købte hende direkte fra avler, og har selv lært hende alt mere eller mindre. Derfor hedder hun stadig bare “Følle”, fordi hun var jo bare en pjusket plag, da hun kom til mig. Følle er en Dansk Varmblods hoppe, som i dag er 4 år. Jeg har selv gjort hende klar til tilridning, og har selv stået for hendes uddannelse efter tilridningen. Følle er den kærligste hoppe, og en ægte lille “hippie”. Hun elsker at være social med de andre heste, jo flere jo bedre, og hvis alle hestene bare kunne stå oveni hinanden og spise sammen, så var hendes liv fuldendt.
Følle er min første egen hest for egne penge, så hun er meget speciel for mig, og holder et meget unikt sted i mit hjerte.
Rideklub/Stald
Stald Prima i Aalborg. Her har vi været opstaldet siden 2021. Det er et privat opstaldningssted med plads til flere heste og ponyer. Her trives vi rigtig godt med mange foldtimer, store bokse og god udluftning. Der er plads til alle og forskelligheder, og vi hygger os på trods af mange forskellige aldersgrupper.
Gren af sporten
Dressur (nørder utrolig meget grundridning). Det er altid dressuren, som har interesseret mig. Da jeg var yngre, der havde jeg også kort min periode med spring, hvor jeg sluttede af med baner på 110 cm. Hvis jeg i dag kommer over et kryds, så er det stort, haha. Jeg kan godt lide at være omhyggelig, og selve samarbejdet mellem hest og rytter.
Træner
Anne-Mette Strandby – jeg sætter stor pris på at have en træner, som ved hvad han/hun taler om. Jeg behøver nødvendigvis ikke lære fra “de bedste”, det er som sådan underordnet. Jeg er virkelig glad og næsten ydmyg over, at Anne-Mette vil bruge tid på undervise os. Jeg synes virkelig, at hun ser og forstår Følle, som nogle gange har en diagnose med en masse bogstaver. Hun hjælper os med at finde fokus på det positive i ridningen, og har stor fokus på hestens rideglæde.
Noget der inspirerer mig
Det inspirerer mig meget at lære af mine fejl. At lave fejl, og så reflektere over dem. Specielt når jeg har en unghest, så finder jeg det meget inspirerende at lytte til hende, og lære af hende hvordan hun vil trænes. Det lyder meget alternativt, men det gør at jeg følger min mavefornemmelse, og den har altid ret. Så jeg bliver inspireret af andre, som også husker at bruge deres mavefornemmelse i ridningen. Jeg kan godt lide at skynde mig langsomt, når det kommer til min hest.
Foto: Privat
Mine mål/drømme
At få lov til at mærke og opleve rejsen med at uddanne en unghest helt fra bunden. Men egentlig også bare at have et sundt bånd til min hest i tykt og tyndt. Det lyder utrolig kliché, men det her er min drøm. Følle er min absolutte drømmehest, og jeg føler nogle gange bare, at det er hende og jeg mod verden. Jeg drømmer om at komme lidt mere ud på stævnebanerne, og egentlig bare lære med hende igennem den tid i livet, som vi har sammen.
Bedste minde
Jeg har mange gode minder med min hest, så det er svært at pege et ud. Men vores første stævne sammen er helt klart mindeværdigt, og en stor milepæl at nå.
Jeg havde en oplevelse i sommers, som virkelig berørte mig meget. Henover sommeren har jeg trukket mange ture ud i området omkring vores stald. Jeg rider sjældent tur, men jeg elsker at trække Følle med på tur, bare os to. Jeg har altid følt, at vi “bonder” på en anden måde, og hun nyder at komme med ud. Nå, men jeg tog hende med ud en dag i rebgrime og longetov. Jeg havde lidt dårlig samvittighed, fordi jeg havde i den periode ikke lavet så meget med hende, som jeg gerne ville.
Imens vi går ud i naturen, så har jeg altid for vane at gå og tale til hende om vind og vejr. Men min dårlige samvittighed overmander mig lidt, og jeg får sagt til Følle: “Jeg er så ked af, at jeg har syltet dig lidt på det sidste. Jeg er ked af, at jeg har haft overskud til at lave alt det, som jeg gerne vil.” Så stopper Følle op, og så ligger hun hele sin mule op på min skulder, og puster mig blidt i øret. Det gør hun ALDRIG, når vi går tur. Hun har mere travlt med at græsse eller snuse i jorden. Men i det øjeblik følte jeg, at hun hørte mig, og lidt gav mig et kram, for at sige: “det er helt okay, mor.” Hun har aldrig gjort det siden. Men det var et stort øjeblik for mig sammen med hende.
Derfor kan jeg lide at blogge
Jeg har altid godt kunnet lide at skrive og være kreativ, og det her giver mig muligheden for at finde en lyst til at skrive lidt igen, og specielt om noget som jeg er passioneret omkring.
Mål med min blog
Jeg ved ikke, om jeg som sådan har et mål med min blog. Jeg er ingen benhård stævnerytter, som drives og motiveres af at ride konkurrencer. Det driver mig at have en hverdag med min hest, ligesom alle andre hesteglade mennesker. Og jeg vil gerne dele lidt ud af hverdagen og oplevelser på et niveau, hvor alle kan være med. Jeg synes godt, at der kan være en tendens til hele tiden kun at fremme de ryttere, som opnår noget på konkurrenceplan osv. Personligt synes jeg, at det også kunne være fedt at fremhæve flere “hverdagsryttere”. Det håber jeg bl.a. at min blog på sigt kan bidrage til.
