Blogger Præsentation – Line Saunte

Line Saunte, Buller og Felix

Foto: Privat – Blogger Præsentation – Line Saunte

Kort om Line

Line er 27 år og har sin daglige gang i den grafiske branche. Line har redet siden hun var omkring 5 år gammel. I barndommen red Line på rideskole, og det er først i sit voksne liv at hun har fået part og senere egen hest.

Hest

Line ejer en sød 4 års fjordhest, der hedder Søholmegårds Felix. Line har ejet Felix i snart 2 år. Desuden har Line part på, som hun selv siger: “Verden Bedste Plethest”, der hedder Buller. Line og Buller har dannet par i over 7 år nu.

Foto: Privat – Line og Felix

Foto: Privat – Line og Buller

Stald

Line fortæller: “Jeg er så heldig at have hest i 2 private skalde. Den ene er en lille stald med kun 3 heste, så der er dejlig med ro og de mest fantastiske mennesker er tur muligheder. Den anden stald er lidt større, og har lidt mere følelsen af “rideskole” på alle de gode måder. Vi er en flok kvinder, der har et fantastisk sammenhold, og vi laver ofte ting sammen både i stalden og udenfor stalden. Der er super hyggeligt”

Gren af sporten som jeg fokuserer på/ holder af

“Det er nok mest dressur. Jeg er en nervøs rytter. Spring er noget jeg drømmer om, men ikke noget jeg har hesten eller modet til, som det der ud lige nu.

Lige pt. er jeg i gang med tilridningen/træningen af min 4 års. Planen er at han skal være en all-roundhest, når han bliver lidt ældre, og jeg forhåbelig er blevet lidt mere modig.

Når jeg ikke rider dressur, elsker jeg at ride tur, både i skov, by og at udforske nye stier”

Her finder jeg inspiration

“Jeg finder både inspiration i folkene fra min hverdag, men især også influencers på både Instagram og Facebook. Det er lidt forskelliget hvor jeg plukker mine “gode ideer” fra, men især Linette fra Hestefornuft, har været med til at præge mit syn på heste i en positiv retning de sidste mange år.”

Mine Mål og Drømme

“Mit allerstørste mål nogensinde er DM for Fjordheste. Efter jeg købte Felix valgte jeg at sætte snuden op efter netop det mål, da det føles virkeligt stort, men samtidig opnåeligt. Derudover er jeg god til at sætte små del-mål løbende i min træning med Felix. Det seneste mål var at ride en LD til +60% og det formåede han allerede første gang han var med i byen.”

“Mine mål med Buller er lidt anderledes, da han for mig er mere en ven end en hest. De gode minder vægter højere end træningen. Min allerstørste drøm med Buller er, at han er der, når jeg skal giftes og især den da jeg skal have børn. Selvfølgelig ønsker jeg også det samme for Felix, men med Buller er det bare lidt mere specielt, da han er min “once in a lifetime-hest”

Bedste minde med min hest

“Et minde jeg tit tænker tilbage på, var omkring april lige under første nedlukning af landet. Der spændte jeg traileren på bilen og kørte alene afsted med Buller, ned til stranden for at få taget nogle billeder. Det var den hyggeligste dag i selskab med min fotograf-veninde, og det er nogle af mine yndlingsbilleder jeg har af Buller.”

“Buller hader vandpytter, men så snart vi når stranden, spurter han efter vandet og elsker det. Det håber jeg snart at kunne gøre igen med min brogede makker.”

Foto: Privat – Line og Buller

Derfor han jeg lide at blogge

“Jeg har altid godt kunnet lide at udtrykke mig. Da jeg var mindre var jeg overbevist om at jeg skulle være forfatter. Så længe jeg kan huske har jeg elsket at skrive historier, beretninger og hvad der lige dukker op. At blogge er for mig en måde at opfylde en lille forfatterdrøm om at skrive noget folk rent faktisk læser. Enten for at blive klogere, blive inspireret eller blot for at følge med for hyggens skyld.”

Mål med min blog

“Jeg håber at min blog kan være med til at booste min Instagram. Man kommer ikke udenom, i dagens Danmark, at jo større influencer du er, jo flere muligheder har du. Jeg har ikke vildt mange penge på bundlinjen, så al den hjælp jeg kan få er fantastisk. Derfor oprettede jeg også min Instagram i sin tid. I håb om at skrabe nok følgere sammen, til at kunne lave nogle samarbejder på sigt.”

“Derudover elsker jeg også bare at følge med hos andre, og jeg håber derfor at finde min egen gruppe af folk, som holder af at følge med hos mig. Jeg blev faktisk stoppet på opvarmningen af en pige, til mit sidste træne, som fortalte at hun holdt af at følge med omkring Felix. Jeg kunne mærke hvor glad jeg blev over bare så lille en kommentar. Jeg voksede lige 2 centimeter ekstra og følte “YES!” Jeg laver rent faktisk noget folk kan lidt!”

“Det var helt klart også med til at booste lysten til at fortsætte – både på Instagram og her på HorseJournal, for det er her jeg virkelig føler jeg kan udfolde mig på skrift.”

Har du lyst til at blogge?

Det var den første Blogger Præsentation. Er du blvet inspireret af Lines beretning, til selv at begynde at blogge, så kan du gratis oprette din egen profil, og starte med at skrive allerede i dag.

Har du spørgsmål eller brug for teknisk support, kan du sende en mail til [email protected] så hjælper vi dig godt i gang. Vi kan også aftale at tales ved i telefonen.

Læs også seneste på HorseJournal

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *