Gode råd til bloggere

Billede af en hånd på en mac. I gang med et blogpost

Find inspiration til din blog nedenfor, uanset om du er ny, eller om du har blogget på et andet site tidligere.

Din Niche

En veldefineret niche, kan være med til at tiltrække læsere til din blog. I teorien er det en god idé at starte med at definere din niche. Det kan dog være svært. Ofte er det en organisk proces, hvor din niche og dermed også din målgruppe tegner sig over tid, i takt med at du publicerer indlæg på din blog. Du kan dog tage udgangspunkt i: Hvem du er og hvad du interesserer dig for.

Emner

Det er meget forskelligt hvad der interesserer folk. Det kan derfor være svært, på forhånd at analysere sig frem til, hvad der vil fange dine læsere. Det skal være spændende og positivt for dig at blogge. Derfor er et godt råd at tage udgangspunkt i emner, som du har lyst til at skive om.

Tør du deltage i debatten, når aktuelle temaer bliver diskuteret, vækker det ofte følelser og læselyst hos andre. Aktualitet tiltrækker læsere, så det kan være en god idé at følge med i hvad der rører sig, og komme med dine input.

Brainstorm

Et andet godt råd kan være at lave en brainstorm. Du kan gøre det alene eller sammen med en anden person. Det behøver ikke være en, der også blogger. Alle ideer siges højt og skrives herefter ned indtil I ikke kan komme på flere ideer. Det er vigtigt ikke at evaluere ideerne under processen, da en skør eller irrelevant idé kan give inspiration til en rigtig god idé. Når I går tør for ideer, kan I evaluere og prioritere. Processen er den samme hvis du laver en brainstorm alene. Her lader du også alle ideer komme og skriver dem ned inden du sorterer i dem.

Den gode tone

Det er vigtigt at holde en god og ordentlig tone, så alle føler sig velkommen til at læse med og kommentere, uanset om de er enige med dig eller ej. På horsejournal.dk.dk har vi nultolerance overfor mobning, chikane, racisme, sexisme, ableisme og al anden form for diskrimination. I vores community skal vi støtte og passe på hinanden, også selvom vi mener forskellige ting.

Inspiration

Du kan drage rigtig stor nytte af at være engageret i det fællesskab, som HorseJournal

tilbyder. Gå på opdagelse på sitet, og lad dig inspirere. Hvad er fokus når de andre bloggere skriver og hvordan skriver de om det? Hvilke blogindlæg er dine favoritter – både i forhold til sproget og formateringen (overskrifter, brug af fed eller kursiv skrift, emojis, billeder)? Hvad fanger dig – både dit øje og din interesse?

Det vigtigste er at vise engagement. Vil du gerne have flere læsere, delinger, likes og kommentarer til din blog? Så kræver det ofte, at du selv tager dig tiden til at gøre det samme. Gå i gang allerede i dag med at dele dine yndlingsblogs og -indlæg på sociale medier, kommenter på indlæggene både herinde og når vi deler indlæg på HorseJournals Facebook og Instagram. Find dine bloggerkollegaer på de sociale medier, og brug disse til at gøre opmærksom på dig selv og din egen blog. Jo mere interesse du selv viser for andre, jo større er sandsynligheden for at andre viser interesse og engagement retur.

Det Tekniske

Når du skriver et nyt indlæg, skal du ikke lade dig stresse af, hvor kort eller langt det bliver. Det vigtigste er indholdet, og at du får formidlet det, som du gerne vil. Nogle gange har du kun tid, lyst og ideer til en lille opdatering, mens du andre gange føler sig inspireret til at gå i dybden med en historie eller et emne. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Hvis du skriver længere indlæg, kan det dog være en hjælp for både dig selv og dine læsere at bruge under-overskrifter for at bryde teksten op.

Det gør ligeledes læseoplevelsen bedre, hvis du krydrer med billeder. Kvaliteten spiller også en vigtig rolle. Du behøver ikke være mesterfotograf, men vær alligevel opmærksom på at billeder er tydelige og relevante for dit indlæg.

Tænker du kommercielt?

Leder du efter sponsorer? Så skal du tænke kommercielt! Det betyder i store træk, at dit indhold skal kunne omsættes til eksponering og penge. Det kræver, at du har en fornemmelse for, hvilke andre ‘arenaer’ end din egen, som du kan begå dig i. Derfor er synlighed også rigtigt vigtigt. For en virksomhed handler det ofte om, at de kan se dig som en (positiv) forlængelse af deres værdier og brand.

Det skal være sjovt!

Det aller vigtigste er, at du har det sjovt med din blog.

Har du gode ideer til hvordan vi kan blive endnu bedre til at facilitere bloggerportalen og vores community? Så tøv ikke med at skrive til os enten i vores kommentarfelter, på mail [email protected] eller via DM på sociale medier Facebook og Instagram

Seneste artikler fra HorseJournal

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *