West Nile Fever – Hvad skal du som hesteejer vide?
Hvad er West Nile Fever?
West Nile Fever (WNF) er en virussygdom, der spredes af myg. Heste og mennesker kan blive smittet, men kan ikke smitte videre – kun myg kan sprede sygdommen.
Hvorfor er det vigtigt?
Selvom mange heste ikke får symptomer, kan sygdommen i alvorlige tilfælde føre til betændelse i centralnervesystemet, hvilket kan give alvorlige neurologiske symptomer. Ca. 30 % af de hårdt ramte heste dør eller må aflives.
Hvornår er der størst risiko?
Smitten er højest fra juni til november, hvor myggene er mest aktive. Med varmere temperaturer øges risikoen for udbrud.
Kan man beskytte sin hest?
Vaccination er den bedste beskyttelse mod sygdommen. Virus er i 2024 konstateret i Nordtyskland, så pt. anbefaler vi vaccination af alle heste, som deltager i konkurrencer syd for grænsen
Myggebeskyttelse – Brug myggenet, hold vandopsamlinger rene, og undgå steder med mange myg.
Vær opmærksom – Hvis du bemærker neurologiske symptomer hos din hest (slingerhed, muskelsvaghed, rystelser), så kontakt straks dyrlægen.
OBS: West Nile Fever er en anmeldepligtig sygdom – mistanke skal meldes til dyrlægen.
Har du spørgsmål om WNF og vaccination? Kontakt din dyrlæge for mere information!
Kilde: Facebook Dyrlægerne Nørhald I Foto: Pexels