DRF deler følgende i en nyhed. I en tid, hvor mange unge oplever udfordringer som stress, kropspres og sociale problemer, er det afgørende at skabe trygge og støttende rammer i ridesporten. For at få en bedre forståelse af, hvordan de unge trives i klubberne, har DRF udarbejdet et spørgeskema, som klubberne opfordres til at besvare.
Formål
Formålet med spørgeskemaet er at få indblik i klubbernes oplevelse af unges trivsel, de udfordringer, de møder, og hvordan den mentale og sociale balance i ridesporten kan styrkes.
LÆS OGSÅ: Mobning i Ridesporten – En personlig opfølgning
Spørgeskemaet berører bl.a.
• Klubbernes vurdering af unges trivsel i deres miljø.
• Problemstillinger såsom præstationspres, kropsidealer og sociale relationer.
• Eksisterende initiativer eller tiltag, klubberne ønsker at implementere for at støtte de unge.
• Hvordan et tættere samarbejde med Dansk Ride Forbund kan bidrage til bedre trivsel.
Besvarelserne vil danne grundlag for et projekt, som Dansk Ride Forbund søger støtte til gennem DIFs Initiativpulje, og derfor er klubbernes input af stor betydning.
LÆS OGSÅ: Drillerier, nedladende kommentarer og decideret mobning i ridesporten