Kan livet med heste faktisk styrke knoglerne?
Ridning bliver ofte omtalt som en passion, en livsstil eller en sport. Men måske er det også værd at se på ridning som en aktivitet, der påvirker kroppen på flere niveauer, end vi normalt taler om. Noget peger på en interessant vinkel: At ridning og livet med heste muligvis kan have betydning for kvinders knoglesundhed. Det er en påstand, der kræver lidt nuancering, for forskningen er ikke entydig. Men der findes faktisk studier, som gør emnet relevant at se nærmere på.
Knogletæthed falder med alderen
Efter overgangsalderen falder østrogenniveauet, og det kan accelerere tabet af knoglemasse. Derfor er knoglesundhed et vigtigt tema for mange kvinder, især fra midtlivet og frem. Motion og belastning af skelettet er blandt de ikke-medicinske strategier, der kan være med til at forebygge tab af knogletæthed. Et nyere overblik over systematiske reviews om helkropsvibration fremhæver netop, at motion kan forbedre knoglemineraltæthed og forebygge osteoporose hos postmenopausale kvinder.
Knogler reagerer på mekanisk belastning. Når kroppen udsættes for bevægelse, vægt og påvirkning, sender det signaler til knoglevævet om at vedligeholde eller opbygge styrke. Derfor anbefales aktiviteter som styrketræning, gang, løb og hop ofte i relation til knoglesundhed. Men forskere har også undersøgt en anden form for mekanisk påvirkning: vibration og gentagne bevægelser gennem kroppen.
Hvad har vibration med ridning at gøre?
Helkropsvibration undersøges i forskningen som en mulig metode til at påvirke knoglemineraltæthed. Det foregår typisk på en vibrationsplatform, men princippet er interessant for ryttere, fordi ridning også indebærer rytmiske, tredimensionelle bevægelser gennem kroppen.
Forskningen i helkropsvibration er dog ikke uden forbehold. Et overblik over 15 systematiske reviews fandt, at nogle reviews peger på mulige positive effekter, men at evidensen samlet set ofte er af lav eller meget lav sikkerhed, og at resultaterne ikke er helt ensartede.
Det betyder, at vi ikke kan sige: “Ridning forebygger knogletab.” Men vi kan sige, at der er et fagligt interessant overlap mellem ridningens bevægelser og den type mekanisk stimulation, forskere undersøger i relation til knogler.
Studier om ridning og knogletæthed
Der findes også studier, der specifikt har undersøgt ridning.
Et koreansk studie fra 2018 undersøgte 31 ældre deltagere, som blev fordelt på henholdsvis ridning og ridesimulator. Programmet varede 12 uger med 25 minutters træning to gange om ugen. Studiet målte knogletæthed i lændog lårben og fandt signifikante ændringer over tid. Forskerne konkluderede, at hestens tredimensionelle bevægelser kan give en positiv påvirkning af knogletætheden.
Men billedet er ikke entydigt.
Et svensk studie fra 1998 sammenlignede unge kvindelige ryttere med ikke-aktive kvinder. Her fandt man ikke højere knoglemasse hos rytterne, selvom rytterne havde højere muskelstyrke i lårene. Forskerne konkluderede, at ridning hos unge kvinder var forbundet med høj lårmuskelstyrke, men ikke med højere knoglemasse.
Et andet studie fra 2016, der undersøgte unge voksne kvinder med rekreativ ridning, fandt heller ikke signifikante forskelle i knoglemasse eller knoglemarkører mellem ryttere og kontrolgruppe.
Hvad kan ryttere tage med sig?
Konklusionen er derfor ikke, at ridning automatisk styrker knoglerne. Forskningen peger snarere på, at ridning kan være en interessant belastningsform, men at effekten sandsynligvis afhænger af flere forhold:
- Hvor ofte man rider.
- Hvor intensivt man rider.
- Hvilken type ridning man laver.
- Alder, hormoner, styrke, kost og øvrig motion.
- Om man også laver anden vægtbærende træning.
Ridning alene bør derfor ikke ses som en erstatning for sundhedsfaglige anbefalinger om styrketræning, vægtbærende aktivitet, ernæring eller behandling ved lav knogletæthed. Men det er interessant, at hestelivet ofte indeholder mange former for naturlig belastning: at ride, muge, bære udstyr, trække heste, løfte fodersække og være fysisk aktiv i stalden.
Mere end “bare” motion
Mange ryttere tænker måske ikke over det i hverdagen, men livet med heste kan give en bred fysisk stimulering. Balance, koordination, styrke, reaktionsevne og kropsbevidsthed er hele tiden i spil.
Når rytteren sidder på hesten, skal kroppen absorbere bevægelse, stabilisere bækken og ryg, aktivere muskulatur og reagere på små ændringer i tempo og retning. Det er ikke det samme som tung styrketræning, men det er heller ikke passiv bevægelse.
Måske er det netop dét, der gør ridning interessant i et sundhedsperspektiv. Det er en aktivitet, mange bliver ved med langt op i livet, fordi den ikke kun opleves som træning. Den opleves som mening, relation og livskvalitet.
LÆS OGSÅ: At blive hestepige i en voksen alder
Hesteliv med flere perspektiver
Vi skal passe på med at overdrive konklusionerne. Forskningen giver ikke et klart svar på, at ridning i sig selv beskytter mod knogletab. Nogle studier viser mulige positive effekter, mens andre ikke finder signifikant forskel. Men emnet fortjener opmærksomhed, fordi det viser, at livet med heste måske påvirker kroppen på flere måder, end vi normalt taler om. Måske er ridning ikke kun godt for sjælen. Måske er det også en del af et fysisk aktivt liv, der kan støtte kroppen gennem mange livsfaser.
Kilder : Effect of Horseback Riding on Bone Density of the Senior Citizen, Journal of Rehabilitation Welfare Engineering & Assistive Technology, 2018.
https://www.dbpia.co.kr/journal/articleDetail?nodeId=NODE07398335 I High Thigh Muscle Strength but Not Bone Mass in Young Horseback-Riding Females, Calcified Tissue International, 1998. https://link.springer.com/article/10.1007/s002239900468 I Bone Mineral Density and Biochemical Markers of Bone Metabolism in Women Engaging in Recreational Horseback Riding, Journal of Physical Activity and Health, 2016.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26529180/ I Effects of whole-body vibration on bone mineral density in postmenopausal women: an overview of systematic reviews, BMC Women’s Health, 2024. I https://link.springer.com/article/10.1186/s12905-024-03290-x I Foto: Pexels
