Forfangenhed er en smertefuld og alvorlig tilstand, som kan ramme heste i alle aldre og på tværs af racer. Tilstanden forbindes ofte med fodring, men præcis hvilke komponenter i græs og grovfoder, der udløser forfangenhed, er stadig genstand for debat. Mange hesteejere har lært, at fruktanindholdet i græs er den primære årsag, men nyere forskning indikerer, at billedet kan være mere komplekst.
Hvorfor har fruktan fået skylden?
Fruktan har i mange år været betragtet som en væsentlig medvirkende faktor til fodringsrelateret forfangenhed. Dette bygger blandt andet på tidlige studier, hvor man observerede, at et højt fruktanindhold kunne give fordøjelsesforstyrrelser hos kvæg. Fruktaner er lange kæder af fruktose, som ikke nedbrydes af enzymer i tyndtarmen, men i stedet fermenteres i bagtarmen. Her kan de påvirke tarmmiljøet, sænke pH og muligvis frigive endotoksiner, som mistænkes for at kunne udløse forfangenhed (Pollitt, 1996; Bailey et al., 2007).
Denne hypotese blev underbygget af forsøg, der viste, at heste kunne udvikle forfangenhed efter indtag af store mængder fruktan under kontrollerede forhold (Bovbjerg, 2003). I det pågældende forsøg fik hestene 7,5 g fruktan pr. kg kropsvægt – svarende til ca. 3 kg fruktan for en 400 kg hest – på én gang. Til sammenligning kan en hest på græs med højt fruktanindhold (10–210 g/kg tørstof) indtage mellem 300 g og 8,4 kg fruktan på én dag afhængigt af græstype og mængde. Den langsommere optagelse ved græsning giver dog hestens fordøjelsessystem bedre mulighed for at håndtere fruktanen og kan dermed mindske risikoen.
Hvad viser nyere forskning om sammenhængen?
Nyere studier peger på, at forfangenhed oftere er relateret til insulinresistens og metaboliske forstyrrelser end til fruktan i sig selv. Særligt de letfordøjelige sukkerarter, målt som ESC (Ethanol Soluble Carbohydrates), ser ud til at være af betydning. Disse kulhydrater optages hurtigt i tyndtarmen og kan føre til en markant stigning i blodglukose og insulin – en kendt risikofaktor for forfangenhed.
Et studie af Asplin et al. (2007) viste, at forfangenhed kan fremkaldes ved indtag af hurtigt fordøjelige kulhydrater, som udløser en kraftig stigning i insulinniveau. Tilsvarende resultater er præsenteret af forskere som David Rendle (Rendle et al., 2019) og Simon Bailey (Bailey et al., 2007), som har dokumenteret, at selv små mængder ESC kan udgøre en risiko for insulinfølsomme heste.
Græssorter med lavt fruktanindhold
Ønsker man at reducere risikoen for forfangenhed gennem fodring, kan det være en fordel at vælge græssorter med lavt genetisk indhold af fruktan og sukker. Følgende sorter vurderes generelt som egnede:
- Timothe (Phleum pratense) – Lavt fruktan- og sukkerindhold, samt højt fiberindhold.
- Engsvingel (Festuca pratensis) – Robust sort med relativt lavt ESC-indhold.
- Rødsvingel (Festuca rubra) – Kendetegnet ved lavt fruktanindhold og god tørketolerance.
- HundegRæs (Dactylis glomerata) – Lavt indhold af både fruktan og ESC.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at sukkerindholdet ikke kun afhænger af sorten, men også af vækststadie, vejrforhold, høsttidspunkt og gødskning. Græs, der høstes tidligt i vækstsæsonen eller under kolde og solrige forhold, kan have højere sukkerindhold, også selvom sorten i sig selv er genetisk lav i sukker.
Hvad betyder det i praksis?
Selvom fruktan kan udgøre en risiko, er det oftest de letfordøjelige sukkerarter i ESC-fraktionen, der udgør den største trussel for heste med insulinresistens, Equine Metabolic Syndrome (EMS) eller PPID (Cushing’s). Ved valg af grovfoder bør der derfor fokuseres på ESC-indholdet, som giver et mere retvisende billede af foderets potentielle evne til at udløse forfangenhed.
Gode råd ved valg af foder:
- Vælg grovfoder med lavt ESC-indhold (under 10 % af tørstof).
- Undgå græs og hø fra marker med hurtigtvoksende græssorter, som typisk har højt sukkerindhold.
- Begræns adgang til græs i forårs- og efterårsmånederne, hvor sukkerindholdet oftest er højest.
- Brug foderanalyse for at få præcise oplysninger om sukkerindholdet i dit grovfoder.
Kilde: LI. Haspeholm I Foto: Pexels I Referencer
- Pollitt, C.C. (1996). Basement membrane pathology: A feature of acute equine laminitis. Equine Veterinary Journal.
- Bailey, S.R., et al. (2007). Seasonal changes in the insulin response of ponies predisposed to laminitis. Journal of Veterinary Internal Medicine.
- Bovbjerg, R. (2003). Fructan-induced laminitis in the horse. Proceedings of the Equine Nutrition Conference.
- Asplin, K.E., et al. (2007). Induction of laminitis with hyperinsulinemia. American Journal of Veterinary Research.
- Rendle, D.I., et al. (2019). Management of equine endocrine disorders. Equine Veterinary Education.
