Er din hest træt? Tre gode grunde.

Er din hest træt? Tre gode grunde

Er din hest træt? Vidste du at det er helt normalt at heste i nogle perioder kan være mere trætte end i andre perioder. Selvom det kan være bekymrende at have en hest, som er træt og uoplagt, så kan der faktisk ligge nogle helt normale grunde bag.

1. Hestens Huld

Mange heste nyder sommeren på græs, hvilket kan medføre at hesten får et mere “vommet” udseende fordi den har taget på i vægt, hvilket kan medføre at hesten er mere træt og uoplagt. Det vil dog ikke være en god løsning blot at tildele et energirigt kraftfoder i dette tilfælde. Det vil nemlig betyde at hesten får flere kalorier end den har brug for og dermed blot tager endnu mere på. Det er i stedet en hensigtsmæssig løsning at få lagt en foderplan med fokus på færre kalorier, men med den rette balance mellem næringsstofferne. Det vil også være hensigtsmæssigt at øge hestens motion, så den kan komme tilbage i en fin foderstand. Tal gerne med din træner herom.

2. Sommerpels og Vinterpels

I sensommeren og efteråret smider mange heste sommerpelsen og gør klar til mere underuld og længere dækhår. Dette kræver ekstra energi, og derfor kan det synes som om at energien til træning og ridning mangler hos hesten i netop denne periode. Reguler evt. dine krav til den daglige træning og indlæg lidt mere fri. Nogle heste kan hjælpes på vej med et ekstra B-Vitamin tilskud og gode fordøjelige fibre i deres daglige foderrutine.

LÆS OGSÅ: Heste har orm – Hvad kan du gøre?

3. Mangeltilstande

Hvis man som hesteejer vælger at skære ned på hestens fodermængde hen over sommeren, hvilket jo sagtens kan give rigtig god mening, idet der på den måde tages hensyn til de kalorier som hesten indtager via sommergræsset, er det dog vigtigt at have i mente at græssets næringsindhold varierer enormt meget gennem sæsonen. Især mikronæringsstoffer som fx. zink, kobber, mangan ol. kan derfor blive en mangel hos hesten. Mangeltilstande kan ligeledes virke negativt på hestens energi. Det er vigtigt at rationalisere om din hest har fået for lidt hen over sommeren og sørge for at den får depoterne fyldt op igen. Få gerne hjælp til at få lagt en individuel foderplan, så din hest kommer tilbage på rette spor.

Andre grunde til træthed

Der kan være andre grunde til at din hest virker træt eller uoplagt. Oplever du at din hest er mere træt og uoplagt end normalt, så kan det være en god idé at konsultere din dyrlæge, og få klarlagt hvad der kunne lægge til grund for dette, så din hest igen kan blive sit glade og oplagte selv igen.

Kilde: LI. Haspeholm I Foto: Pexels

Seneste på HorseJournal

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *