Dette indlæg er et bud på elementer, som måske ikke så tit italesættes i debatten om rideskoler. Vi kalder det – Det usynlige forældre udbytte – et potentiale for, som forældre at lære og vokse, sammen med sit barn, der er faldet for ridning, heste og ponyer. Måske din rideskole kunne finde inspiration nedenfor, eller selv har lyst til at føje flere elementer til listen, så hører vi gerne fra jer.
Du lærer noget nyt, uden at skulle være ekspert
Mange forældre starter uden forkundskaber om heste, og netop det skaber mulighed for en særlig form for fælles læring. Du lærer om hestens sprog, adfærd og behov. Om ansvar, rytmer og respekt for et levende væsen. Ikke gennem bøger eller kurser, men gennem hverdagen i stalden, side om side med dit barn. Det gør jer ligeværdige i læringen. I opdager ting sammen.
LÆS OGSÅ: At blive hestepige i en voksen alder
I får et fælles tredje
Ridning bliver ofte et fælles holdepunkt. Noget, I kan tale om, forberede jer til og følge op på. Det er ikke præstationsbaseret smalltalk. Det er konkrete oplevelser, følelser og refleksioner. Hvordan gik det i dag? Hvad var svært? Hvad lykkedes? Det skaber nærhed på en måde, som man kan savne i en travl hverdag.
Du bliver en del af et fællesskab
Stalden er et socialt rum, også for voksne. Man falder i snak ved barrieren. Hjælper hinanden med støvler, hjelme og spørgsmål. Deler erfaringer og bekymringer.
Du opdager værdien af langsomhed
I stalden går tingene ikke hurtigere, fordi man har travlt. Heste følger deres egne rytmer. Det smitter. Man lærer at vente. At observere. At acceptere, at relationer tager tid. Måske oplever du at netop dette tempo giver dig noget, du ikke vidste, du manglede.
Måske får du selv lyst til at lære noget nyt
Det sker stille. En nysgerrighed. Et spørgsmål. Et “må jeg egentlig godt prøve?” Ridning i voksenlivet bliver for mange en overraskende vej til: kropslig læring, mental tilstedeværelse, mod til at være begynder igen, og det bliver et stærkt forbillede for barnet at se en voksen lære nyt uden at skulle være dygtig fra start.
Et udbytte, der ikke står på regningen
Når man siger ja til ridning, betaler man for undervisning, udstyr og tid, men man får også noget, der ikke kan prissættes. Fælles oplevelser. Fælles sprog. Fælles ansvar. Og måske netop dét, der gør rideskoler værd at bakke op om, også i fremtiden. Hvad er dine tanker?
Foto: Pexels
