“Co-regulation with your animal isn’t a technique. It’s a transmission.” Sådan lyder budskabet i et opslag fra Instagram-profilen @animalkinesiology. Budskabet er enkelt, men rummer en vigtig pointe: Du kan ikke give din hest noget, du ikke selv har.
Din hest lytter ikke til dine ord
“Your animal is not listening to your words. They are listening to your body.” Heste aflæser ikke det, vi siger. De aflæser det, vi er. Ifølge opslaget registrerer hestens nervesystem løbende:
- din vejrtrækning
- din puls
- din muskelspænding
- din følelsesmæssige tilstand
Det handler ikke om tolkning. Det handler om aflæsning. “They are not interpreting you. They are downloading you.” skrives der.
Hvad er co-regulering?
“This is co-regulation. It’s the biological process by which one nervous system helps regulate another.” Co-regulering beskrives som en biologisk proces, hvor ét nervesystem påvirker et andet. Det er det samme princip, der gør, at:
- en mor kan berolige et barn
- dyr i en flok påvirker hinandens tilstand
- en hund eller hest reagerer på små ændringer i os
Det er ikke en metode. Det er en måde, pattedyr fungerer på sammen.
Udfordringen mange står i
“The problem most of us face: We try to use co-regulation as a tool.” Vi forsøger at gøre det rigtige. Vi trækker vejret. Vi sænker stemmen. Vi bevæger os roligt. Men hvis vores nervesystem stadig er i alarmberedskab, vil det også være det, dyret reagerer på. “And our animals feel every bit of it.”
Du kan ikke hælde fra en tom kande
“It’s like trying to pour from an empty jug.” Hvis dit eget system er i ubalance, er der ikke ro at give videre. Du kan sige de rigtige ting, bruge de rigtige teknikker, men din hest reagerer ikke på teknikken. Den reagerer på det, der ligger under. “They’re listening to what’s underneath it.”
Hvad overfører vi egentlig?
“What you’re actually transmitting when you’re anxious: Not reassurance. Not calm.” Hvis vi er urolige over vores hests uro, kan vi, ifølge opslaget, komme til at sende det modsatte af det, vi ønsker: En bekræftelse af, at der er noget at være urolig over.
Hvad kræver det så?
“So what does it actually take to become regulated?” Ikke perfektion, stilhed eller at “gøre det rigtigt”, men blandt andet:
- at opdage sin egen aktivering, før den tager over
- at arbejde med sit forhold til stress i hverdagen
- at kunne være i ubehag uden at reagere på det
Det handler ikke om at være perfekt
“They don’t need you to be perfect. They need you to be grounded.” Måske er det netop pointen. Hesten har ikke brug for, at vi gør alt rigtigt, men for at vi er til stede i os selv.
Ved du hvem vi skal tale med her hjemme i Danmark, hvis vi gerne vil dykke dybere ned i dette emne?
